Generalforsamling 2026

Posted on 1. mar 2026

Tirsdag d. 24. marts 2026 kl.19.00 i Klubhuset. Horsensvej 15 C

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Regnskab fremlægges
  4. Ændring af selskabsstruktur fra I/S til a.m.b.a og deraf vedtægtsændringer

Forslag om ændring af vedtægternes paragraf 1 til følgende:

Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Horsens Langholt Vandværk A.m.b.a.

Horsens Langholt Vandværk er stiftet den 5. november 1938 og den 12. November 2025 omdannet til andelsselskab med begrænset ansvar, med virkning fra 01. Jan 2027.

Selskabet har hjemsted i Aalborg Kommune.

Forslag om ændring af vedtægternes paragraf 5, følgende slettes:

For enhver af selskabets forpligtelser hæfter medlemmerne personligt.

Følgende tilføjes til vedtægternes paragraf 5:

For enhver af selskabets forpligtelser hæfter medlemmerne alene med den i selskabet indskudte kapital.

Forslag om ændring af vedtægternes paragraf 8,vedtægternes punkt 8.3 til følgende:

Indkaldelse til generalforsamlinger, såvel ordinære som ekstraordinære, sker med mindst 14 dages varsel ved særskilt meddelelse til hvert enkelt medlem eller ved annoncering i lokal avis med angivelse af dagsorden eller ved opslag på vandværkets hjemmeside.

  • Valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleanter. (Andy og Helle)
  • Valg af revisor og revisorsuppleant.
  • Indkomne forslag
  • Eventuelt

Forslag skal være Kurt H. Rasmussen i hænde senest d. 16. marts. 2026 (sendes via email til kontakt@langholtvand.dk)

Ændring af selskabsstruktur til a.m.b.a

Grundet ny lovgivning skal vandværket oplyse CPR-numre på samtlige andelshavere til SKAT. Det er et stort arbejde og GDPR tungt for vandværket, derfor stilles der forslag om at ændre selskabsformen til a.m.b.a, hvor der ikke er dette administrative krav.

Vedtægtsændringer skal godkendes af general forsamlingen og er derfor beskrevet i detaljer.