Forhistorien 1930
Der blev i 1930 bygget et nyt mejeri på det, der senere kom til at hedde Kemivej. Dermed fik nogle af byens borgere muligheden for at overtage det gamle mejeris vandværk, og de grundlagde Langholts fælles vandforsyning. Det gamle mejeri var på Pindskæret 1. I de første otte år forsynede vandværket kun seks husstande.
Vandværket stiftet 5. nov. 1938
Her blev der afholdt stiftende generalforsamling i Horsens-Langholt Vandværk, og medlemstallet steg til 37. Det gamle mejeris vandværk blev dog snart forældet, og allerede i 1939 blev det besluttet at bygge et nyt. Det var i den grønne bygning på vejen ind til Søndergaard. Medlemstallet steg hurtigt til 51 i 1943, og flere blev afvist, idet kapaciteten var utilstrækkelig. Derudover voldte ledningsnettet problemer, idet vandet frøs til under de hårde vintre i starten af 40´erne. Der blev suget sand med ind i vandet og det var dyrt at rense det.
Nyt værk i 1956
De mange problemer førte til, at der blev bygget nyt vandværk ved møllen – Bålbakken 8 / Horsens Kirkevej 21. Det løste problemet med sand, men der var stadig ikke vand nok, og det ene vandforbud fulgte efter det andet. En ny kompressor i 1958 forbedrede vandtrykket og det hjalp noget. Der kom flere medlemmer, men så kom der også sand i vandet i dette værk.
Fjerde vandværk i 1964
Det blev så besluttet at bygge nyt vandværk på Bløden, som fungerede sammen med værket ved møllen. Antal forbrugere var i 1974 på 241 og hele byen var nu dækket ind. Det lyder i dag som en selvfølge, men f. eks Vestvej vest for Gravsholtvej blev først forsynet i midten af 50´erne. Det så nu rimeligt fremtidssikret ud, men i 1975 måtte værket ved møllen lukkes, da der var så meget snavs og sand i vandet, at det var ubrugeligt.
Femte og nuværende værk på Bjerget
Et nyt værk blev påbegyndt i 1977, og det er så det nuværende anlæg. Værket Bløden fungerede indtil 1990, og stod så som reserve i nogle år uden at blive brugt. Boringen blev proppet, og grunden indgår nu i udlejningsboligerne på Bløden. Det nye værk på Bjerget repræsenterer samtidig en ny teknologi, idet der blev indkøbt et rensningsanlæg. Vandet filtreres nu i modsætning til tidligere, og bl.a. fjerner vi en del jern og mangan. Senere blev der opført et vandreservoir, således at vi ikke behøver oppumpningskapacitet til spidsbelastningstimerne. Det giver forbrugerne et konstant vandtryk døgnet rundt – noget som forbrugerne tidligere ikke var forvænt med.
Ledningsnet i det åbne land
De første 50 år var værket et rent by vandværk. I midten af 80érne blev der ført ledninger til Lyngdrup, Kyvsgård, Tveden og Striben, og vi var et af de første vandværker, der så massivt forsynede i det åbne land. Ledningsnettet voksede fra 7 til 13 km. Antal forbrugere voksede da til 350, og siden er yderligere en del ejendomme i det åbne land blevet tilsluttet. Med en del nybyggeri i byen er vi nu på knap 400 medlemmer. Tre boligforeningsafdelinger og to private udlejningsbyggerier betyder, at der ca. 450 forbrugere.